Visionen for projektet, der står til at blive Nordens største, har været på bordet i seks år, men nu er den endelige aftale på plads med investorerne. Det skriver Jyllands-Posten.
Dermed flytter Grønttorvet fra Valby og bliver en del af det nye Copenhagen Markets.
Direktør for Copenhagen Markets Brian Abildgaard forventer, at de 55.000 kvm lejemål på Copenhagen Markets bliver lejet ud på forhånd allerede i løbet af efteråret, da de eksisterende lejere allerede har vist sig villige til at flytte med fra Grønttorvet i Valby.